Service på rottespærre / rottestop

Rottespærre klar til service

Har du en rottespærre / rottestop monteret i din brønd, bør den efterses jævnligt, så du kan være sikker på, at den fungerer optimalt og kan lukke af for rotterne og holde dem ude af dit kloaksystem.

Hvordan foregår servicen?

Når vi ankommer vil vi normalt rense brønden, så den er helt ren inden servicen begynder.

Der fortages en visuel kontrol af brønd og bundløb inden rottespærren demonteres.

I de fleste tilfælde kan rottespærren demonteres med specielle stænger fra terræn.

Er dette ikke muligt nedstiger vores montør i brønden og afmontere rottespærren manuelt.

Rottespærren tages med op til overfladen hvor den kontrolleres:

  • Generel tilstand vurderes
  • Klappernes tilstand vurderes
  • Klappernes funktion og kontralås kontrolleres
  • Er det nødvendigt jursteres klapperne også

Efter en tur på overfladen monteres den igen i brønden.

Der udføres funktionskontrol.

Ofte kontrollerer vi tilstanden af brønden, kloakledning, bundløb og placeringen af rottespærren med et inspektionskamera.

Dette er dog mest i ældre betonbrønde og i beton- og lerrør.

Rottespærre i funktion

Lige efter montering af denne rottespærre forsøgte en rotte at komme igennem. Den måtte opgive og gik den anden vej.

Serviceinterval

Vi anbefaler følgende service intervaller på almindelige installationer:

  • Villa / Parcelhus: 1 gang årligt
  • Erhverv, Institutioner, Skoler m.m.: Hver 3. – 6. måned.
  • Lejligheder / Etagebyggeri: Hver 3. – 6. måned.

Der kan være installationer, hvor man skal være særlig opmærksom, som f.eks. hvor toilettet skyller med få liter vand og kloakledningen har et lille fald. Der kan f.eks. toiletpapir mv. sætte sig fast i rottespærren og kan forårsage forstoppelse.

Hvad koster en serviceaftale?

Vejledende priser for service på rottespærre / rottestop:

Serviceeftersyn på rottespærre i plastbrønd < 1 m dyb / stangmontage:
fra kr. 850,00 / (680,00) pr. gang

Serviceeftersyn på rottespærre i brønd > 1 m dyb:
fra kr. 2.085,00 / (1.660,00) pr. gang

Priserne kan variere afhængigt at rottespærrens fabrikat / type og installationen. Du er altid velkommen til at kontakte os for en eksakt pris på din installation.

De anførte priser er vejledende pr. gang og kun gældende i postnr. 2700-2920 og er excl. forbrug af evt. reservedele og tidsforbrug hertil.
Ikke alle reservedele er lagerførte, hvorfor en evt. reparation kan betyde mere end et besøg.

Priserne er pr. 1. januar 2019. (Priserne i parentes er excl. moms).

Kontakt os for eventuelle spørgsmål / bestilling af service på rottespærre.

Er service på en rottespærre lovpligtig?

Nej, der er ikke et krav i lovgivningen om at en rottespærre skal efterses med et bestemt interval.

Under alle omstændigheder kan vi kun anbefale regelmæssig service, så man er sikker på at ens rottespærre virker som den skal.

Man skal dog være opmærksom på, at producenten i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning, kan foreskrive / anbefale service med bestemte intervaller.

Rottespærre monteret i ældre beton brønd med orienterende skilt om at rottespærre er monteret